Loading...
Om Mindfulness og MBSR 2017-05-19T07:46:10+00:00

Mindfulness, evidens, hjerneforskning og østlig filosofi

Mindfulness har sin rod i buddhismens ældgamle lære og praksis. Siden slutningen af 70’rne har folk fra Vesten med Jon Kabat Zinn i spidsen tilpasset Mindfulness til verdslige rammer, som en hjælp til at håndtere det moderne livs belastninger.

En måde at beskrive Mindfulness er: Lev i øjeblikket, læg mærke til, hvad der sker, og vælg, hvordan du vil reagere overfor dine oplevelser – i stedet for at lade dig styre af vanemæssige reaktioner. Jon Kabat-Zinn beskriver dette som: “… en særlig måde at bruge sin opmærksomhed på: fortsætlig, i det nuværende øjeblik og uden vurdering”.

Jon Kabat-Zinn og hans kolleger på Center for Mindfulness, Massachusetss, USA understreger 3 centrale aspekter:

  • Mindfulness er fortsætlig den indebærer en fornemmelse af formål, der gør os i stand til at foretage valg og handle med opmærksomhed og derved hjælpe med til, at livet folder sig ud på en kreativ måde
  • Mindfulness er erfaringsorienteret, med en her-og-nu opmærksomhed i fokus, baseret på en direkte og præcis opfattelse.
  • Mindfulness er ikke-vurderende. Den giver plads til at opfatte tingene, som de virkelig er i det nuværende øjeblik, uden at foretage skrappe værdiladede vurderinger.

Mindfulness indebærer også en nuanceret følelsesmæssig bevidsthed og kan ligeledes beskrives som “hjertelighed” eller som en medfølende og imødekommende bevidsthed. Sind og hjerte er to døre indtil oplevelsen af årvågenhed, og begge forvandles i takt med, at din mindfulnesspraksis fordybes. Mindfulness kan også beskrives som at blive fortrolig med sin oplevelse. Hvis man tager sig af en, man holder af, er det ikke nok at være opmærksom på en kølig og klinisk måde. I forbindelse med mindfulness omfatter vores relation til impulser og reaktioner både kærlighed, omsorg, ømhed og interesse.

Det betyder, at vi tager øjeblikkets fylde til os på autentisk og legemliggjort vis – hvilket især er vigtigt hvis man har smerter. man kan kun se på tilværelsen med ærlighed og integritet og være åben over for dens smertefulde og lystbetonede sider, hvis man har et mildt og åbent hjerte. Det kræver mod at møde smertens dæmon i stedet for hektisk at flygte fra den.

Indenfor mindfulness-terminologien taler man om at være i “doing mode” og i “being mode”. Når man er i “doing mode” (automatpilot-mode) følger man de tanker der dukker op i hovedet. Man bevæger sig fra den ene aktivitet til den anden uden egentlig at være til stede dér, hvor man er og med det man gør. Når man er i “being-mode” har man fuld opmærksomhed på sin tilstedeværelse fra øjeblik til øjeblik. Når man er i being mode og får tanker, hvilket alle mennesker gør, lægger man mærke til det og vender så blidt opmærksomheden tilbage til den situation man er i.

I Mindfulnesskompagniet er vi optagede af og arbejder med den forsknings- og evidensbaserede Mindfulness intervention MBSR, som står for Mindfulness Baseret Stress Reduktion. Denne intervention, som blev grundlagt af Jon Kabat-Zinn i 1979 har været underlagt forskning siden sin spæde start. Den primære forskning og evidens for Mindfulness, tager primært udgangspunkt i MBSR og i et lignende program MBKT (Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi). Der er i dag rigtig meget evidens for at Mindfulness virker og har positiv effekt på bl.a. stress, angst, depression og kroniske smerter.

Se Sygeforsikring Danmarks artikel om Mindfulness som behandlingsmetode.

road-sun-rays-path

Reaktion – perception – interaktion

Hvordan vi reagerer og interagerer, afhænger af vores perception af hændelserne, relationerne og oplevelserne i vores liv. Den første komponent i vores perception er forbundet med vores opmærksomhed. Hvad er vi opmærksomme på?  Meget af det, der påkalder sig vores opmærksomhed, er et resultat af vores tillærte måde at erkende på, vores verdensanskuelse eller referenceramme, som er påvirket af, hvad vi føler, hvad vi ellers lige har oplevet, vore forventninger og de mønstre for indgåelse af relationer, vi har lært.

Hvis vi ikke er bevidste om, hvor vi retter vores opmærksomhed hen, bliver vores opmærksomhed ubevidst styret af vores referenceramme eller verdensanskuelse. Vi opfatter kun det, der passer ind i den ramme. At fastholde vores opmærksomhed er faktisk en betydningsfuld faktor for den virkelighed, vi oplever, og de muligheder, vi ser for at forholde os til andre mennesker.

Vi ser det vi kigger efter, og går glip af meget af det, vi ikke kigger efter, selvom det er tilstede. Det samme kan siges om det vi lytter efter. Vores oplevelse af verden er stærkt påvirket af, hvor vi retter vores opmærksomhed hen.

Når en hændelse indtræffer, er vi opmærksomme (bevidst og ubevidst) på bestemte aspekter af den oplevelse. Vi får informationen til at give mening, ud fra vores paradigme, eller måde at erkende på. Hvis vores måde at forstå på gør, at det, der sker, opfattes som truende, reagerer vi, meget hensigtsmæssigt, med et forsvar eller med andre reaktioner. Alt dette sker selvfølgelig på en brøkdel af et sekund. I en vis forstand er det en kollektiv person – alle disse fortidige oplevelser og røster – der engagerer sig i den nuværende interaktion.

Det vi er opmærksomme på, og vore efterfølgende handlinger påvirkes også af vores relation med vores krop og vores psyke i oplevelsens øjeblik. Denne relation inkluderer vores følelse af velbefindende, vores mentale indstilling (bliver vi for eksempel distraheret af noget eller er vi fuldt nærværende? Skete der lige noget andet, der bidrager til denne mentale indstilling?) og dens følelsesmæssige tilstand, der opstår som respons på den nuværende situation. Alt dette påvirker tilsammen vores perception (opfattelse) i enhver given relation.

Det meste af det , vi opfatter i vores relationer, er ikke “sandheden” om dem. Der er faktisk mange mulige opfattelser (eller sandheder).

Neuroplasticitet – Hjernen er foranderlig

Det er veldokumenteret, at et menneskes evne til at tilpasse sin adfærd til eksisterende stimuli fra det omgivne miljø er afhængig af, at hjernen er i stand til at ændre sig, såvel strukturelt som funktionelt. Denne egenskab kaldes neuroplasticitet og betegner hjernes fundamentale kvalitet: konstant at kunne forandre sig. I løbet af det forgangne kvarte århundrede er det blevet tydeligt for forskerne, at den menneskelige hjerne til stadighed er under ændring. Det sker hos alle mennesker – børn som voksne – hele livet igennem. Nye netværk dannes uafladeligt. Man siger derfor at hjernen er plastisk (foranderlig), hvilket betyder, at hjernen gennem ændring tilpasser sig fra sekund til sekund, som respons på oplevelser og læring, ja, på selve livet.

Når du forholder dig med velvilje og imødekommende nysgerrighed til dine følelser, kommer du bedre i kontakt med den totale oplevelse af øjeblikket
Direkte sansning af kroppen skruer op for kroppens budskaber og dæmper den indre kommentator
Vi forklarer hele tiden omverdenen for os selv, og vi reagerer emotionelt på forklaringerne, ikke på kendsgerningerne
For at transformere en oplevelse, er anerkendelse af det der faktisk sker, sommetider det der behøves, istedet for at hænge fast i hvad der “burde” ske.
En smule venlighed og nænsomhed over for dig selv, er en klogere og mere hensigtsmæssig reaktion når du føler dig truet, end nok så megen analytisk problemløsning
Din handlemodus kan få sit eget liv, især når du er ulykkelig. Forandringen til bevidst nærvær er derfor betinget af at du vil, og at du øver dig

Vil du vide mere?

Send os en mail herunder.